Ethvert match skal bringe både kandidat og virksomhed videre i deres udvikling.
I Talent for People tror vi på, at en åben og uformel tone giver det bedste afsæt for en ligeværdig dialog. I vores søgen efter det rette match sætter vi fokus på de menneskelige værdier, der er rundet af livserfaring, uddannelse, erhvervserfaring, resultater og privatliv. Matchet beror på hele mennesket, og det træder bedst frem, når stemningen er behagelig og inspirerende.
En forudsætning for den åbenhjertige samtale er naturligvis, at vi håndterer alle personlige oplysninger med fortrolighed. Derfor behandler vi altid den viden, vi indsamler for at vurdere matchet mellem person og virksomhed, med respekt for kandidaternes personlige integritet og naturligvis i henhold til GDPR-regulativet.
Tilsvarende offentliggør vi generelt ikke referencer fra vores kunder. Hvis du gerne vil høre andres vurdering af vores indsats, håndterer vi det individuelt, og du er derfor altid meget velkommen til at kontakte os.
Du kan også her på siden se vores tilfredshedsmålinger, da alle afsluttede rekrutteringsprocesser evalueres med udsendelse af survey.